Prædation af agerhøns

Agerhønen er sårbar overfor prædation på alle stadier i deres livscyklus. I yngletiden kan æg tages af kragefugle, rotter,pindsvin etc og den rugende agerhøne er endvider truet af ræve, katte, grævlinger. Efter klækning er kyllingerne mål for de samme prædatorer . Flyvefærdige unger og voksne fugle kan blive taget af hovedsagelig ræve,mårdyr, høge og musvåger.

Over 50% af agerhønens reder kan blive tabt som følge af prædation, men i områder med lav prædation er det omkring 15%. Årligt udsættes voksne fugle for dødsfald (jagt undtaget) på 40-65% langt de fleste som følge af prædation. Betydningen af prædation som en faktor der begrænser bestanden af agerhøns blev demonstreret eksperimeltelt i stor scala i England. Metoden var en lovlig begrænsning af antallet af almindelige prædatorer i området. Over en periode på tre år steg antallet af agerhøns efter yngleperioden med faktor 3,5 og forårsbestanden steg med falktor 2,5 i de områder hvor prædatorerne blev begrænset effektivt. I Frankrig viste et stor scala forsøg, at agerhønsebestanden er negativt forbundet med antallet af visse høgearter. I Polen har et 14 år langt studie dokumenteret, at en forøgelse i antallet af særligt ræve medføre et fald i ynglesucces og overlevelse hos agerhønen.

Undgå prædation

Som beskyttelse imod prædation er agerhønen særlig afhængig af en camoufleret fjerdragt og af sin overvågenhed. Dette opfyldes til dels ved at den udenfor ynglesæsonen optræder i familieflokke. Endvidere er det vigtigt at den har dækning i terrænet. Det sidste kan undertiden være et problem i det moderne landbrug efter høst, hvor meget lidt stub eller dækning efterlades samt i sne. Et fundamentalt behov er derfor at sikre at agerhønen har tilstrækkelig dækning hele året. Dækningen skal være så tilpas åben at agerhønsene kan bevæge sig frit omkring men samtidig er beskyttet imod angreb fra prdatorer i luften og på jorden. Det kan bestå af lav og tæt bevoksning langs hegn, permanente bevoksede striber med f.ex kålsorter eller overvintrende høj stubmark. Det skal være placeret væk fra høje træer og skovkanter som tiltrækker prædatorer og være tæt på fødemuligheder.

Forvaltning af prædatorer

Hvis antallet af prædatorer er lavt er det at se dem en fornøjelse for alle uden det har en sandsynlig stor indflydelse på antallet af agerhøns og andre jordrugende fugle. Dog ikke i de tidlige faser af en reintroduktion hvor ethvert tab af fugle er katastrofalt. Hvis der er et moderat antal prædatorer vil deres betydning afhænge af formålet med projektet. Hvis det er at se agerhøns en sjælden gang så er det måske ikke så vigtigt at om hele betandstillæget tages af prædatorer. Anderledes forholder det sig hvis man ønsker at skabe en mulighed for jagtlig udnyttelse, hvor selv et moderat prædationstryk kan være problematisk. Hvis prædationstrykket er højt kan habitatforbedring ikke alene bringe agerhønsebetanden tilbage på et bæredygtigt niveau, så i de tilfælde må regulerer prædatorerne effektivt for at skabe resultater.

De prædatorer som kan forvaltes og de tilladte metoder hertil variere fra land til land i hele Europa. Arbejdet med at regulere prædatorer er en stor tidsrøver og bekosteligt hvis der skal ansættes folk til det. Det sociale aspekt af regulering, ansættelsesforholdene og reguleringens indvirkning på andre arter variere også fra land til land.

På web`en

Din nationale agerhøneportal vil give dig information om forvaltning af predation, for at mindske påvirkningen af agerhønsebestande.