Agerhøns lægger kuld på 10-20 æg. Med en god naturlig fødetilgang som inkludere frø hele året og insekter i den periode hvor kyllingerne vokser, vil agerhønsebestanden hurtigt tiltage. Imidlertid er en art der kan blive så talrig og som samtidig er jordrugende og i besiddelse af en lille og rund krop også attraktiv mad for mange prædatorer. De trives derfor bedst i områder med dækning for pattedyr imens de lægger og udruger deres æg og med få træer som kan være udkigsposter for musvåger, høge og kragefugle (se Menu med Prædation). I områder hvor landbrugsdriften efterlader meget lidt korn er det nødvendigt med fodermarker eller foderautomater. En stor diversitet af vilde planter er i høj grad ønskværdig for at kunne producere frø og understøtte de insekter som er livsvigtige for agerhønen og småfugle i det åbne land.
Agerhønens krav til habitat variere henover året og afspejler deres livshistorie. Basalt set behovet for føde, dækning for prædatorer og beskyttelse imod vejrlig variere henover rugeperioden, klækningen og opfostringen af kyllinger og efter sensommerens høst. En passende habitat er nødvendig til hver af disse faser i agerhønens livscyklus.Tab og forringelse af hver af disse habitater variere fra land til land og fra område til område. Derfor er det vigtigt at holde focus på at genskabe et bredt spekter af vilde planter både privat og i offentligt regi ved brug af blomsterstriber langs marker, blomsterenge i parker og lignende områder samt i grøftekanter.
Rede og kyllingehabitat
Snit af et markskel som habitat for agerhøns (© GWCT)
Agerhønens redeperiode er 5-6 uger hvor den først lægger æg og derefter udruger det store kuld. Dette skaber en førsteklasses dækning som værner imod opdagelse af pattedyr og fugle som kan dræbe hønen på reden samt fra kragefugle der tager æggene. Endelig er der god dræning i tilfælde af regnvejr. Diagrammet viser en vold med en hæk imellem 2 marker. Højt græs og tæt vegetation giver god rededækning. I tilfælde af at der ikke er levende hegn imellem markeren kan en insektvold medvirke til at holde på insekter der har gavnlig virkning på skadedyr i afgrøderne og samtidig giver gode redemuligheder.
For agerhønsekuld er habitateten tæt på de gode redesteder nød til at indeholde god dækning for prædatorer samt gode fødemuligheder. Høje afgrøder giver god beskyttelse for rovfugle. Imidlertid er agerhønsene afhængige af, udover tilgang til frø året rundt også at have et stort udbud af insekter for at kunne opfostre deres kyllinger. Disse insekter findes på et bredt udsnit af planter som man typisk finder langs markkanter og i gærder hvis man undlader at sprøjte de sidste 6 til 24 meter med herbacider og insektmidler. Fungisider kan benyttes og selektive herbicider, hvis der ikke er noget alternativ til at bruge biocider om sommeren så anbefales det at undlade sprøjtning i de yderste 12m af afgrøden.
Studier har vist, at 3-7% af de dyrkede områder er brugbare som yngleområde for agerhøns. Da liniære beplantninger er lettest at afsøge for prædatorerne og et økonomisk alternativ til de smalle stykker kan derfor være større sammenhængende flader med blomsterstriber til biogas produktion. For at hjælpe de sene kuld af agerhøns må sådanne arealer ikke slåes før efter midten af august. Blomsterstriber og insektvolde må ikke slåes i deres helhed hvert år, men kun delvist for at forstærke dækningen og såning af flerårige planter. For at forhindre prædation i disse striber og volde bør man sikre at de ikke er forbundet med markkanten.
Efter kornhøst
Agerhøns letter fra en stubmark ved vintertid (© M Williams)
I det moderne landbrugsland er der focus på fødetilgang i vintermånederne. Marker har en tendens til at være meget bare så dækning for prædatorer er vigtigt. Det er vigtigt at efterlade stubmarker så længe som muligt efter høst. Stubmarker kan blive forbedret ved at så f.ex rapsfrø der spirer og vokser hurtigt og giver både føde og dækning. Såning af vildtagre med f.ex quinoa og kålplanter giver ligeledes føde og dækning selv efter let snefald. Ideelt set skal de anlægges så langt fra skovkanter og høje træer som muligt. I udyrkede områder kan naturlige frørige arter som gåsefod (chenopodium) få lov til at sprede sig. Foderautomater er også en god ide så længe de er afskærmet fra hjortevildt etc og der er lavet dækning eller forhindringer så rovfuglene ikke har let spil. Besøg det nationale site link nedenfor og se mere om udformning af foderpladser og habitater i dit hjemland.
Hvordan agerhønsehabitater påvirker andre arter
Habitater der er gode for agerhøns har også stor betydning for andre arter. Ved at undlade sprøjtning med herbicider og insecticider skabes der rum til planter og insekter der giver øget livsmuligheder og øget bestøvning. Sommerfugle og bier, insekter og vilde planter skaber gode livsbetingelser for mange andre fuglearter der ligesom agerhønen er i tilbagegang i det åbne land. Jordvolde etableret til agerhøns samt blomsterstriber er gode habitater for insekter der har gavnlig virkning imod skadedyr i de tilgrænsende afgrøder. Der er også være etableret egentlige hegn for at bryde vinden og skabe ynglepladser og fødegrundlag til mange forskellige fuglearter. Det er dog vigtigt at disse hegn ikke bliver for høje, men istedet løbende holdes lave og at der ikke plantes mere end 10 træer pr 1000 m af hensyn til krage og rovfugles jagtmuligheder. Andre sjældne arter bliver også begunstiget ved en forvaltning der effektivt reducere prædation på agerhøns.
På web`en
Din nationale agerhøneportal beskriver muligheder for at forvalte habitater for agerhøns og andre arter i dit land.